En naturlig menneskelig følelse
Hidsighed, surhed og vrede
Han kommer ind ad døren efter en lang arbejdsdag og er sur, sparker efter hunden og skælder børnene ud. Hun bliver vred over den mindste ting og skælder manden ud. (Hvis der er nogen, jeg kender, der føler sig hængt ud, så er det en historie, jeg har hørt i forskellige variationer et utal af gange, og det kan lige så godt være ham, som er vred.)
Han/hun skælder sin mand/kone og/eller sine børn ud. Alt for meget og alt for tit. Det kan være grundløst, eller med god grund, men ordvalget og hidsigheden er ude af proportion med forseelsen.
En forbudt følelse
Vrede eller aggression er en ”forbudt” følelse i vores kultur. Det er ikke ”pænt” at være vredladen. Men vrede er, ligesom angst og fx jalousi, en naturlig menneskelig følelse, og man kan ikke bare ”lade være med at have den”, hvor meget man end ønsker det. Hvis følelsen er der, så er den der. Men vredladenhed kan være ødelæggende for forhold mellem mennesker, det være sig i parforhold eller på arbejdspladser osv.
Man skal ikke prøve på at undertrykke selve følelsen, for det kommer der sjældent noget godt ud af. Ligesom det ikke hjælper at undgå det man er angst for, så hjælper det heller ikke at undertrykke andre ubehagelige følelser.
Man kan i stedet for lære sig at have vreden indeni, men uden at lade sin adfærd styre af den. Eller man kan måske finde en passende (ikke-destruktiv) måde at udtrykke vreden på. Kognitiv adfærdsterapi kan hjælpe. Det er ikke sikkert, at man kan fjerne følelsen, men man kan afhjælpe de problemer, som den afstedkommer, og ofte kan det gøres på forholdsvis kort tid.
Konkrete skænderier
En af de metoder jeg ofte bruger, er at analysere konkrete situationer fra den/de pågældendes hverdag. Metoden kan både bruges til par og til én person. Og den kan bruges i forhold til både vrede og jalousi m.v.
Jeg beder simpelthen om at vedkommende beskriver episoder, hvor der opstod skænderier, eller hvad det nu er der plager. Så sætter vi det på skemaform, dermed får vi en dybere forståelse for hvad der skete, lige i dén konkrete situation.
Når vi har tilstrækkelig mange enkeltstående, konkrete situationer, begynder der at tegne sig et (eller flere) mønster som er genkendeligt. I starten bliver mønstret som regel først synligt, når vi analyserer det sammen, men ret hurtigt bliver det synligt og forståeligt for den pågældende, når vedkommende fortæller mig om hændelsen. Senere bliver det klart lige så snart en tilsvarende situationen er overstået. Så tænker man typisk noget i retning af: Åhhr-nej, nu gjorde jeg (vi) det igen! Efterhånden lærer man at se det allerede når uvejret er under optræk. Og så kan man måske helt undgå det, – eller hvis konflikten skal tages, og det skal nogen konflikter jo, – så kan man få talt om det på en ordentlig måde.
Man skal helst lære sig ikke at skændes mens man er rødglødende af raseri, men vente lidt, tænke sig om, og så få talt om det på et passende tidspunkt. Mange par, som har voldsomme skænderier, får et fast mønster. Man skændes, så køler man ned, og: ”så taler vi ikke mere om det”, for så har man jo ikke lyst til at ødelægge den gode stemning igen. Man så ligger ”trolden” på lur lige under låget og lurer på næste mulighed for at springe op af æsken igen.
Min far sagde somme tider: ”Man skal aldrig lade solen gå ned over sin vrede”. Han var en klog mand.
Så hvis temperamentet er løbet af med én, så vent til I er rolige igen, drøft så roligt situationen igennem, find om muligt en løsning, et kompromis eller bliv som minimum enige om hvad det er, I er uenige om. Og det skal helst, hvis muligt, være samme dag.
Læg mærke til, at jeg ikke – i første omgang – leder efter årsagen til vreden eller aggressiviteten. Hvis den er åbenlys, kan man naturligvis somme tider finde en løsning på det, fx ved konfliktløsning e.l.
Men ofte finder man først ud af den bagvedliggende grund efterhånden som man arbejder med det. Andre gange gør man det aldrig, men ofte gør det ikke så meget, bare man finder en ikke-destruktiv måde at håndtere det på.
Hvad så med vold?
Hvordan håndterer man det?
Hvis du er udsat for vold fra din partner eller andre, som du er afhængig af, så søg hjælp til at komme væk, fx gennem et krisecenter. Anmeld det evt. til rette myndigheder. Vold er forbudt. Det gælder også trusler og psykisk vold.
Hvis du en gang i mellem kommer til at slå på nogen – eller noget -, og efterfølgende fortryder det, og er ked af det, så kan du lære at undlade at slå med den samme metode, altså kognitiv adfærdsterapi. Her er der dog et men: Hvis du har andre vanskeligheder, fx ADHD eller andre adfærdsproblemer eller psykiske lidelser, kan det være svært og kræve langvarig terapi og det gøres bedst i det offentlige system. Men hvis du ikke har andre problemer, end at temperamentet løber af med dig, så er det ofte muligt at lære sig selv at klare konflikter uden vold, ved hjælp af denne metode.
